Tag-arkiv travel

Afmissemor

To ikke-neutralisered katte og deres afkom, kan i løbet af 7 år resultrer i 420.000 killinger.

Kun 20-30% af disse finder et hjem. Resten er ladt tilbage til at klare sig selv.

Hvis du læser denne side, er der en stor chance for at du selv er katteejer, eller også er du katte – eller dyreelsker. Hvis ikke dette er tilfældet, er du her på siden fordi du har fundet en kat i nød, og du leder efter svar på hvad du skal stille op. Eller også er du måske bare et nysgerrigt medlem fra lokalområdet, der er nysgerrig på hvad vores forening går ud på.

Vi er en lille gruppe passionerede mennesker, der forsøger at forbedre de efterladte eller vildtlevende kattes vilkår I Kaldred.

Det er vores mission at gøre opmærksom på vigtigheden I at neutralisere kattene, for at mindske antallet af endnu flere vildtlevende katte, og minimere risikoen for at sprede div sygdomme. Smitsomme sygdomme som katteherpes (FHV), Katte Aids (FIV), Katteleukæmi, og kattebughindebetændelse (FIP) er almindeligt forekommende I vildtlevende katte.

Nogen af foreningens medlemmer har arbejdet med “hjemløse” og vildtlevende katte igennem de sidste 13 år. Det var en opgave der blev løst på egen hånd og for egne midler, samt med div. kattemadsdonationer og assistance fra Kattens Værn og Inges Kattehjem.

Dette er en livslang mission. Selvom vi gerne så at alle dyreejere, eller dem der fodrer ind imellem, levede op til deres fulde ansvar, må vi konstatere at, dem der reelt har et behov for at forstå formålet med vores forening, nok ikke læser med her. Vi har uden held forsøgt at få Kalundborg Kommune til at gå ind I dette projekt. Så nu forsøger vi selv at gøre noget ved problemet.

Derfor beder vi nu offentligheden om hjælp. Derfor er vi idag lykkelige for at kunne annoncere at vi nu er I stand til at modtage donationer og oprette støttemedlemsskaber, og sige velkommen på vores Facebook side SOKK – Sammen om Kattene I Kaldred .

Enhver lille donation hjælper, så hvad du end kan undvære, vil vi – og ikke mindst kattene – sætte stor pris på det.